Du kender sikkert allerede dit stjernetegn (det tegn, hvor din sol står), som fortæller en hel del om dig – men ikke alt. For du er i høj grad også præget af, hvor dine andre planeter står. F.eks. fortæller månens placering noget om, hvordan du reagerer følelsesmæssigt. Den fortæller også noget om dine rødder, din mor og dit hjem. Står din måne i et ildtegn som f.eks. Vædderen, så blusser dine følelser sikkert hurtigt op, du bliver let begejstret eller måske vred og vil handle, men følelserne lægger sig også hurtigt igen. Står din måne i et jordtegn, så reagerer du rimelig hurtigt med en fornuftig, praktisk tilgang til følelsesmæssige påvirkninger.
Med bogen “Lær at lægge dit horoskop – og andres” kan du meget hurtigt begynde at kigge på detaljer i dit horoskop. Mars’ placering i horoskopet kan også give dig en mængde information. På hvilken måde eller på hvilke områder er jeg handlekraftig? Hvilken form for arbejde vil jeg trives med? Hvilke egenskaber vil jeg sætte pris på hos en mand (hvis du er kvinde) osv. Du behøver ikke at lægge hele dit horoskop for at få noget ud af bogen. Du kan nøjes med at dykke ned i de områder, du især vil vide noget om. Men du kan også lave alle øvelserne i bogen og så vil du ved endt læsning have lagt dit horoskop – og kan gentage proceduren med andre, hvis du har lyst.
Min bog Lær at lægge dit horoskop – og andres kan købes i alle landets boghandlere. Vejledende udsalgspris er 249 kr.